info:Hvem vil have del i borgerbudgetterne?
Vordingborg kommune tildeler i 2026 lige under 56.000 kr. til hver af de ni lokalfora, der i efteråret ansøgte om andel af den budgetterede halve million.
Hvis man som forening, organisation eller borger, har et projekt inden for Stege Lokalforum´s område = 4780 Stege, er det nu det skal planlægges og gennemarbejdes, inden præsentation på borgermøde som Stege Lokalforum afholder på Det gamle Rådhus, Torvet, Storegade 39 i Stege, mandag d. 19. januar 2026 kl. 19-21. Her stemmer vi om de 5-10 projektforslag, der skal indsendes og vurderes i Vordingborg Kommune. Borgernes projektforslag skal være kommunen i hænde senest mandag d. 2. februar.
I marts bliver projekterne godkendt, og er man blandt de heldige, kan man straks gå i gang. Det forventes at man ved årets udgang har gennemført og afsluttet projektet.
Derfor har du eller din gruppe et forslag til et godt, almennyttigt projekt, som mange kan få glæde af, er det NU det skal på tryk og indsendes til stegelokalforum4780@gmail.com
Oplys: Projekt titel, ønsket tilskud fra Borgerbudget, projektets samlede budget, lokation (adresse) samt vedhæft / link til projektskema og evt. bemærkninger.
Forslag fremsendes m/deadline d. 19. januar til mail Stegelokalforum4780@gemail
Se mere www.vordingborg.dk/politik/naerdemokrati/borgerbudgetter
Hits: 12