2022.01.24 Generalforsamling

Sammen med borgerne for en bedre by

Referat af generalforsamling i Stege Lokalforum d. 24/1-22.

1: Valg af dirigent: Jan Hansen, referent Rikke Petersen og stemmetællere (ikke nødvendigt)

Generalforsamlingen er lovformeligt varslet og indkaldt.

2: Bestyrelsens redegørelse: Jeanett fremlægger formandens beretning.

Kære Medlemmer i Stege Lokalforum, – dvs. alle i vores område, som dækker postnummer 4780 Stege;

Stege Lokalforum ønsker Godt Nytår !!

I det forgangne år har Stege Lokalforum været repræsenteret ved alle de – offentlige –  møder og kurser, samt diverse interessentmøder med mulige samarbejdspartnere, som vi har kunnet overkomme, – og det fortsætter vi med.

Vi er med i planlægningen af aktiviteter i Moena Mønshallerne

Vi er med i planlægningen af området omkring sejlklubben

Vi er med når der skal tales om kystsikring og udvikling af Steges kystlinje

Vi har deltaget i kursus i at få de unge med i foreningslivet

Vi er med når de unge skal nudges til at vælge en uddannelse

Vi er med på Frivillig Fredag

Vi er med til Årsmøde for Foreninger

Vi deltager i offentlige møder og skriver høringssvar til kommende aktiviteter i vores område

Herunder borgermøde omkr. Sukkerfabrikken 27/1

  • Og meget, meget mere!

På vores hjemmeside www.stegelokalforum.dk

3: Fremlæggelse af regnskab. Regnskabet godkendes enstemmigt. Bilag bliver ligeledes tilgængeligt på hjemmesiden.

4: Indkomne forslag. Ingen indkomne forslag.

5: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Lis Due, Anette Vangkilde Hansen, og Krista Steffensen er alle genvalgt uden modkandidater. Jan Hansen er ligeledes genvalgt som suppleant.

6: Valg af revisor og revisorsuppleant. Birte Ravn og Bente Ravn er begge genvalgt

7: Eventuelt: Der er ros til bestyrelsen fra flere deltagere. Der udtrykkes ønske om at vi er mere synlige om alle de aktiviteter vi har gang i. Evt som et nyhedsbrev.

8: Besøg af Politi og SSP. Morten Brandt viceinspektør på ’Ungdomsskolen og 10.klasse’. Sara Knudsen SSP konsulent i Vordingborg kommune. Dækker 0-24 år og alle institutioner, skoler, privatskoler og ungdomsuddannelser, bl.a. FGU i Vordingborg. Rikard Naef fra Vordingborg Lokalpoliti (vikar for Ralf).

Rikard fortæller om lokalpolitiet: Vordingborg kommune er delt i 3 områder tilsvarende de tre betjente på kontoret. Bl.a. gennemgås døgnrapporterne mhp om der er utryghed i lokalsamfundet eller hos en lokal borger. Samarbejder meget gerne med lokalfora som tryghedsambassadører og også for at være let tilgængelige og synlige for lokalborgere. Vil meget gerne kontaktes og bruges. Og meget gerne samarbejde med nogle lokale nøglepersoner, læreren, købmanden, halinspektøren, … Ralf Toepler er ’vores’ lokalbetjent og han kan kontaktes på 41328722 og mail rmt002@politi.dk Vi har også den gamle landbetjent Line Palmqvist, som har kontor på Stege Bibliotek. 41328405 Det er vigtigt at politi og SSP får informationer om det der sker, ellers ved de det jo ikke. Hvor er bagatelgrænsen? Intet er for småt.

Morten fortæller om SSP samarbejdet, at der har været en strukturændring for ca 5 år siden, som betyder at lokalbetjentene er ’fredet’ til SSP samarbejdet. Det har været en kolossal forbedring. Vi er en del af Sydsjælland/Lolland-Falster politikreds som er 7 kommuner. Det er den politikreds, som lægger de overordnede rammer for SSP arbejdet i kommunen. Der er f.eks. en fælles indsats 5 og 7 årgang med projektet ’det er sejt at sige nej’. Der er møde hver tirsdag, hvor al politiets kontakt til børn og unge ml. 0 og 17 år i den forgangne uge gennemgås. Den unge tildeles point efter alvorligheden af den kriminalitet de har været indblandet i, og er der mange bekymringspoint på et barn har man forskellige muligheder for indsatser man kan gå videre med. Hver anden uge gennemgår man også de 18-25 årige.

Der findes en OFOR (Operativ forebyggende enhed) som laver arbejdstidsforskudte patruljer, dvs. patruljerer om aftenen og i weekender. Der er desuden medarbejdere i et opsøgende team fra ungdomsskolen på gaden typisk en gang om ugen.

Dagligt trækker politiet en socialliste hvor bekymringer på børn registreres. SSP og skole kan have samarbejde med bekymringssamtaler.

På trods af, at vi har mange anbragte børn og unge her i kommunen har vi ikke et højere ungdomskriminalitetsniveau.

Hvordan ser det ud med narko her? Det er let tilgængeligt og det foregår over snap. Vi opfordres til altid at videregive tips til SSP eller politi om bekymringer, man har som lokal borger. Det kan også foregå anonymt.

Sara bruger sin tid hovedsageligt ude på skolerne og informere om f.eks. digital opdragelse, net-etik og sociale medier. Laver også forebyggelse om sundhed i fht. tobak. Og til netværksmøder med sundhedsplejerske, trivselscoach, skoleledere og taler generelt trivsel og sundhed. Projekter, bl.a. ’ung i centrum’, som hjælper unge i skolen med at komme eller blive på rette bane, ved at have et ’job’ samtidig med skolen eller fritidsjobprojekter. Også samtaler med unge alene eller i grupper, samtaler med forældre, samtaler med unge i problemer. Sara sidder i ungdomsskolen i Vordingborg og kan kontaktes på sgkn@vordingborg.dk og på tlf. 29272785. Der sidder også Carsten Stier som kan kontaktes på cast@vordingborg.dk og tlf. 20216959. Uden for almindelig arbejdstid kan man kontakte Morten på tlf. 20348451. Man kan også finde kontaktinformationer og flere informationer på Vordingborg kommunes hjemmeside ved at skrive SSP i søgefeltet.

Andre skoletilbud: Heltidsundervisning er et fleksibelt forløb kombineret med en del praktik. Det indeholder alm afgangsprøve, og forbereder den unge til en ungdomsuddannelse. STU forbereder den unge som ofte er handicappet eller kognitivt udfordret i større grad til livet efter skolen. Disse unge er ikke i stand til at tage en ungdomsuddannelse. ’Unge på toppen’ er for en gruppe unge som er normaltbegavet, men med massive angstproblematikker. De unge har massivt skolefravær. De sigter mod en eksamen, men desværre sjældent direkte til en ungdomsuddannelse. Men med tid, er det det, der er planen.

Hvad er en trivselsambassadør og hvordan bliver man det? Det er en kontaktperson til lokalpolitiet. Vi vil meget gerne være med til at holde et arrangement hvor nye trivselsambassadører informeres og klædes på. Det skal være et arrangement med bindende tilmeldinger.

Tak for god ro og orden, på best vegne, Rikke P, Referent

Loading

Hits: 492